Droid Bishop er en USA-baseret synthwaveproducent. Han siger, at hans musik kombinerer "80'ernes drøm med et futuristisk lydbillede" og bringer en "unik vision til synthwave-verdenen." I et e-mail-interview fortæller han mig om sin lidenskab for at lave musik, hvordan han skaber og hvordan han oplader sine kreative batterier.
Interview med Droid Bishop
Karl Magi: Hvordan blev du først interesseret i at lave musik?
Droid Bishop: Jeg kommer fra en lang række professionelle musikere, så jeg blev udsat for masser af instrumenter og melodiske lyde fra en ung alder. Jeg begyndte at spille guitar, da jeg var syv, men i en alder af 14 besluttede jeg at lave musik til mit liv.
KM: Hvad handler det om synth / retrobe, som har trukket dig til at fremstille den?
DB: Jeg elsker retro æstetik fra 70'erne / 80'erne og den næsten absurde teknologiske fantasi og ambition, folk havde i disse dage. For mig er lyden af trommemaskiner og synthesizere virkelig en legemliggørelse af den tids futuristiske vision. Synthwave / retrobe har taget mig med på en rejse ud i tidens og umulige drømmekunst.
KM: Hvem er de kunstnere, der har haft stor indflydelse på dig, og hvorfor har de haft den indflydelse?
DB: Nogle få af mine indflydelser på alle tidspunkter er Metallica, Queen, Michael Jackson, Django Reinhardt, Debussy, Steely Dan, Daft Punk, Pink Floyd og Van Halen. Det vigtigste jeg elsker ved disse kunstnere er, at de ikke lyder som andre end dem selv. Du ved øjeblikkeligt, at det er en af deres sange, der afspilles på radioen. Metallica, især Master of Puppets, ændrede mit liv og inspirerede mig til at lave musik, der skubbede grænser, men også bragte den menneskelige sjæl stor tilfredshed.
Jeg havde en lignende øjenåbningsoplevelse, da jeg opdagede synthwave nogle år senere. Kunstnere som Powerglove, Tommy 86, Lazerhawk, MN84 og Com Truise gav mig en ny musikalsk fornemmelse. Jeg vidste, at jeg ville fordybe mig i at skabe disse søde lyde fra tidens kredsløb.
Jeg er også enormt påvirket af filmkomponister som John Williams, Michael Kamen, James Horner osv.; og flere synthbaserede komponister som John Carpenter og Tangerine Dream. De er alle mestre over eskapisme.
KM: Fortæl mig mere om den / de processer, du går igennem, når du opretter ny musik.
DB: Jeg har ikke rigtig en proces eller formel til oprettelse af ny musik. Et af mine mange udgangspunkter kunne være at finde en fantastisk synth-lyd, der gnister interesse fra en enkelt note. Derefter spiller jeg normalt rundt med nogle akkordmønstre og rytmer, indtil noget føles godt inde i mig. Jeg begynder altid, forbliver og slutter med tanken om, at "hvis dette ikke lyder forbløffende for dig, skal du ikke forvente, at det vil lyde forbløffende for en anden".
Jeg tror virkelig, at hvis du ikke skaber noget, der styrker den menneskelige oplevelse, så tilføjer du bare støj og optager lyd i verden. Jeg opnår muligvis ikke altid dette selv, men jeg prøver ærligt at gøre noget magisk, hver gang jeg opretter et stykke musik.
KM: Hvad er nogle af de projekter, du i øjeblikket arbejder på?
DB: Jeg afslutter mit andet album i fuld længde, der kommer ud i sommer. Det er taget omkring halvandet år, hvor jeg skrev / indspillede omkring 25 sange, som jeg til sidst skar ned til 12 eller deromkring. Jeg laver altid remixer til andre kunstnere, og jeg arbejder også med at komponere en kort film, der kommer ud i år.
KM: Hvor vil du tage din musik i fremtiden?
DB: Jeg vil tage Droid Bishop så vidt universet tillader. At være i stand til at turnere rundt i verden og skabe musik, der er ærlig fra mit hjerte, er et af hovedmålene i mit liv. Jeg har store visioner om live-sceneproduktioner og ville meget gerne forestille et show med et orkester af en eller anden slags. Jeg vil også komponere til film og / eller andre historiefortællinger.
KM: Hvad er din syn på den aktuelle tilstand af synthwave-scenen?
DB: Det er et hårdt spørgsmål. Jeg blev meget forelsket i synthwavescenen og kulturen, så jeg forstår, hvorfor det tiltrækker mange mennesker. Jeg er stolt af musikken, som jeg og mange andre laver, så jeg vil have, at den respekteres og skubbes ind i så mange ører som muligt. Når det er sagt, synes jeg der er for meget musik og for mange artister derude. Det mener jeg for enhver musik scene / genre.
Der er ingen gateekeepers mere, så enhver kan udgive musik. Har vi virkelig brug for 1ten af det samme klingende band / kunstner? Vi har ikke brug for 100 mere "Ja, det er temmelig godt. Jeg tror, jeg kan lide denne" sange. Vi har brug for "Holy shit! Dette er den bedste ting, jeg nogensinde har hørt, og jeg har brug for at sætte mig ned" -sange. Jeg tror bare ikke, at mange mennesker er villige til at skubbe på konvolutten af, hvad der virkelig er fantastisk. Vi sidder fast i farlige dage, hvor "middelmådig, gennemsnitlig og god" nu er blevet accepteret som fremragende. Som jeg sagde før, kan jeg ikke sige, at jeg er fantastisk, god, dårlig eller frygtelig, men jeg kan sige, at jeg ærligt stræber efter at skabe magtfuld og bevægende musik.
KM: Hvordan oplades du dine kreative batterier?
DB: Processen med at fremstille enhver form for kunst kan være meget kreativ og følelsesladet. Jeg går gennem mange op- og nedture i disse tider, så det er vigtigt for mig at gå tilbage en gang imellem for at genvinde styrke og perspektiv. Nogle gange hjælper det med at tage et skridt tilbage. Jeg kan godt lide at gå på lange gåture, når jeg føler, at jeg har slået en sang ihjel og ikke ser ud til at løse et eller andet problem. Normalt efter at have gået ca. 20 minutter, er jeg kommet til en ny funderet opløsning og kan vende tilbage til laboratoriet med en frisk tilgang. Jeg spiller også en masse FIFA.
