Kevin Roy er en Winnipeg singer-songwriter, der kombinerer god gammeldags twang med historier, der udforsker almindelige menneskers liv. Hans seneste album Heartworn Highways fortsætter i den ånd og bringer en talentfuld rollebesætning af Winnipeg-musikere til at tilføje mere dybde til musikken. Jeg talte med Kevin om, hvordan han først blev forelsket i musik, hans kreative proces og hvordan han oplader sine batterier for at fortsætte med at skabe ny musik.
Interview med Kevin Roy
Karl Magi: Hvordan begyndte du først at lave musik?
Kevin Roy: Jeg har altid lavet musik. Jeg blev påvirket af mine bedstefedre. Jeg spillede en masse guitar og harmonika med dem, fordi det var det, de spillede. Jeg tror, at musik springer over en generation i min familie. Min mor siger, at hun ikke har en musikalsk knogle i kroppen. Jeg begyndte at skrive musik, da jeg var i gymnasiet og begyndte at optræde gennem universitet med forskellige bands. Jeg gik gennem uddannelsen og blev lærer, men jeg har altid ønsket at tage det næste skridt med musik. Jeg besluttede at tage en fravær fra undervisningen og prøve at være musiker. Jeg ville se, hvad det handlede om i et par år, og jeg har aldrig set mig tilbage.
KM: Tal om din tilgang til musik og de temaer eller ideer, du gerne vil udforske i dine sange.
KR: Melodierne, som jeg lavede til den første plade, handlede om min fortid, mine rødder og de oplevelser, jeg har haft i mit liv. Efter den første bunke melodier gik jeg ud på vejen, og sangene efter det blev født ud af de steder, jeg har været, de mennesker, jeg har mødt, og de historier, jeg har hørt. Det er meget social musik. Jeg er virkelig i historiefortælling, så jeg elsker at høre, hvad folk har at sige, jeg elsker at møde nye mennesker og lære om, hvor de alle kommer fra, og de kampe, som de alle har.
KM: Hvilken rute tager du fra den oprindelige idé til en sang igennem til et fuldt ud stykke musik?
KR: Der er ikke nødvendigvis en måde, jeg altid gør det på. Mange gange skriver jeg alt på én gang, så ordene og melodien kommer ud på samme tid. Jeg skriver måske en krog eller et kor og derefter sætte mig ned og rive af det. For nylig har jeg lavet meget mere tematisk skrivning og planlagt det hele. Når jeg forlod min undervisningskarriere og begyndte at lave musik ting på fuld tid, indså jeg, at jeg skulle begynde at afsætte sangskrivningstid i løbet af dagen. Jeg plejede kun at skrive, da jeg blev inspireret, men nu afsatte jeg tid til at arbejde med musik.
KM: Fortæl mig om fødslen og udviklingen af dit seneste album Heartworn Highways ?
KR: Heartworn Highways skulle oprindeligt være en opfølgende EP til min første seks sang EP Taller Than The Trees, men efter at have set på albummet var der et par flere sange, jeg ville tilføje til den, der passer virkelig godt sammen med temaer, jeg skrev om. Jeg gik tilbage til studiet et par måneder senere og satte resten af dem ned. Vi er velsignet med en masse virkelig talentfulde musikere i Winnipeg, så da jeg lavede albummet prøvede jeg at inkludere nogle af mine talentfulde musikervenner, der er i byen. En masse Heartworn Highways blev udført live fra gulvet, så alle legede sammen i et rum. Vi prøvede at udnytte den levende følelse og få den slags energi, du har i et live show.
KM: Hvad er betydningen for dig af banen med titlen Mighty River på Heartworn Highways ?
KR: Sangen handler om vanskelighederne ved at vokse op i oversvømmelsesregioner. Ironisk nok blev det inspireret af at se ødelæggelsen af områder ud for den østlige hældning i Alberta (Calgary, High River osv.;) Jeg frigav musikvideoen i foråret ved hjælp af hjemmevideoer fra Manitoba-oversvømmelsen fra 1950, der blev leveret af Manitoba-arkivet. I Winnipeg er det ikke et spørgsmål om, at vi vil oversvømme, men hvor dårligt vil det være?
Da jeg er på farten det meste af foråret, kan jeg ikke hjælpe med at kaste sandposer. Siden sidste forår har jeg brugt denne sang som en fundraiser. Jeg donerer nu 100% af sangens indtægter (eller to dollars fra hvert Heartworn Highways- album) til den canadiske Røde Kors Katastrofehjælpsfond for at støtte dem, der er berørt af stigende farvande. Responsen i hele landet har været fantastisk, og jeg fortsætter med at skaffe penge gennem denne forårs turné.
KM: Tal om de udfordringer, som du står som uafhængig musiker i nutidens musikindustri.
KR: Det er en udfordring, fordi der ikke er mange penge derude. Du er virkelig nødt til at arbejde hårdt for at gøre det i branchen. Hvad det kommer ned er, at du i det væsentlige skal slibes ud. Du er nødt til at turnere, du skal spille shows, du skal komme ud her og være iværksætter. Det romantiserede billede af at være talentfuld, blive opsøgt og få denne platekontrakt repræsenterer 0, 001 procent af mennesker i disse dage. Så meget af det er DIY nu. Du skal komme derude, du skal være hårdtarbejdende og du skal have et godt hoved på dine skuldre. Selvfølgelig skal du også have gode sange.
KM: Hvordan binder de andre aktiviteter, som du brænder for, med i din musikfremstilling?
KR: Jeg er en ivrig fisker og er stor på at fotografere, men det er kun i det sidste år eller så, at jeg har tænkt på at re-branding og markedsføre hele denne ting og inkludere disse ting som en del af det, jeg gør . Musik er det køretøj, der får mig til virkelig smukke steder, og jeg tager billeder for at dele disse steder med venner, familie og mennesker overalt.
Du kører otte timer om dagen for at komme til shows, du spiller et show, går i seng og står op for at gøre det igen. Hvis jeg kan tage en dag på at fiske, er det en terapeutisk måde at forbinde mig igen.
KM: Hvad er din syn på scenen med folk / rødder i Canada?
KR: Det er en stor scene, men den er stadig tæt. For eksempel var vi i Thunder Bay i aftes, og jeg talte med nogle af fyre i Greenbank, som vi legede med der. Det viser sig, at vi allerede havde tilsluttet os, og jeg havde lige glemt det. Ingen af os huskede, at vi havde sendt hinanden beskeder før. Jeg kan godt lide at sige, at sådanne ting gør din baghave bare lidt større.
Da jeg begyndte første gang, vidste jeg, at der var masser af gode musikere i Winnipeg, men når du først begynder at turnere, har du også dine venner i Calgary eller dine venner i Edmonton. Der er også en masse crossover med forskellige genrer også. Jeg har venner, der laver punkrock eller metal, men de kommer stadig ud til folkemusikshowene. God musik er god musik, og de mennesker, der gør dette, er alt sammen i det. Vi hjælper alle hinanden ud og støtter hinanden, når vi kan.
KM: Hvor vil du tage din musikkarriere i den nærmeste fremtid?
KR: Turnéen, jeg er på med Greenbank, samles om et par uger, og jeg vil være hjemme igen. Jeg har nogle festivaler og endnu en kort turné i år, men jeg prøver at fokusere på at få nogle sange sammen til den næste plade. Jeg har fået et par sange, som jeg demonstrerer derhjemme og bare form for at finde ud af, hvem jeg skal samle for at arbejde på det nye album, og hvilken lyd jeg vil have, at den skal have. Der er nogle protestsange, som jeg arbejder på, fordi vi lever i en politisk ladet tid, og jeg vil skrive nogle sange for folket. Jeg ved ikke nøjagtigt, hvordan det hele kommer til at gå sammen, men jeg er virkelig spændt over at begynde at arbejde på det.
KM: Hvordan oplades du dine kreative batterier?
KR: Når jeg kommer hjem fra denne turné, er det spring break. Min partner er lærer, så vi har den uge fri. Vi tager ud til hytteland. Det er vores flugtsted. Jeg bruger det til at undslippe turneringens slib. Det er smukt, og der er masser af fiskeri efter mig at gøre, og smukke steder at tage billeder af.
